2. Stormøde

Lasse Falck Nissen 8. august 2021

Kære alle tutorer,

Jeg håber I har haft en god sommerferie indtil videre, og nyder resten af ferien.

Nu er der ikke længe til, vi skal afsted på RKFW, og derfor er det blevet tid til, at vi skal mødes igen. Men det ved I jo selvfølgelig godt, da I kender hele tutorårets kalender :)

Ikke desto mindre indkaldes hermed til 2. stormøde. Det er lørdag den 14. august klokken 13-14:30, det bliver over Zoom, da sikkert ikke alle er kommet tilbage til Aarhus endnu. Så vi håber at så mange som muligt kan deltage.

Mødets dagsorden er:

  1. Teffe og kage
  2. Formalia
  3. RKFW
  4. Indkøb
  5. SOL
  6. Regler
  7. Legedagen
  8. Kalender
  9. Spørgsmål
  10. Eventuelt

Stormødet er obligatorisk for alle jer tutorer, som deltager i RKFW, og et begrundet afbud skal sendes til matfys.udd.nat@au.dk, hvis man beklageligvis er forhindret i at deltage. Det vil sige hvis man ikke har tilmeldt sig RKFW behøver man derfor ikke melde afbud

Bestyrelsen kræver desuden en negativ coronatest inden afgang. Det er altså ikke nok med gyldigt coronapas fra vaccinerne. Grunden til vi kræver dette, er at rusugen ligger ugen efter, og hvis der bare sker lidt smitte, så vil vi være vildt underbemandet til rusugen ugen efter, og det må bare ikke ske!

Det er vigtigt at deltage i dette møde, da der vil komme en masse flere informationer omkring RKFW turen. Så vi glæder os til at se jer!