Regler
(jf. §3 stk. 3 i vedtægterne)
Denne side giver et overblik over reglerne i Mat/Fys-Tutorforeningen. Mere præcise formuleringer kan findes på siden vedtægter.Desuden skal retningslinjerne udarbejdet i samarbejde med fakultetet overholdes.
Advarselssystem
Bryder man en regel i Mat/Fys-Tutorforeningen, vil bestyrelsen på baggrund af eventuelle eksisterende advarsler og graden af forseelsen enten uddele en skriftlig advarsel eller ekskludere én fra foreningen.Bemærk: Èn særlig grov forseelse kan medføre udelukkelse uden tidligere advarsler.
Som udgangspunkt vil anden advarsel medføre udelukkelse, hvorefter man ikke længere er tilladt at deltage i de resterende arrangementer for tutoråret.
Obligatorisk arbejde
Arbejdsgrupper
Som tutor forventes du at deltage aktivt og seriøst i de arbejdsgrupper du indgår i. Det vil sige, at man møder op når det aftales i gruppen, samt udfører det arbejde, der forventes af dig af gruppen.Såfremt du er forhindret til en gruppeaktivitet, har du pligt til at melde begrundet afbud til din gruppeansvarlige.
Den gruppesansvarlige har pligt til at give besked til bestyrelsen hvis et medlem udebliver fra gruppeaktiviteter.
Obligatoriske arrangementer
Fremmøde til stormøderne og RKFL'erne er obligatorisk - ved sygdom eller andre forhold kan man selvfølgelig melde begrundet afbud til næstformanden på nf@matfystutor.dk senest 24 timer før, så vidt muligt.Studiestart
Er man holdtutor skal man selvfølgelig deltage i rusdagene. Herudover ser vi gerne, at man deltager i ens rusholds HT i perioden efter studiestart.Andre regler
"Smutvejen" fra Matematisk bagom Nano mod Katrinebjerg må ikke benyttes i rusugen, hverken med eller uden russer.Man må som tutor under ingen omstændigheder score eller blive scoret af en rus før hytteturen er overstået. Brud på dette medfører direkte udelukkelse af foreningen.
Det er selvfølgelig altid muligt at melde sig ud af tutorforeningen, hvis man ikke kan/ønsker at deltage i tutorarbejdet mere. Dette gøres ved at kontakte bestyrelsen på best@matfystutor.dk.
Det er strengt forbudt som tutor at introducere/opfordre ens russer til at indføre hædringer & klandringer (herunder også "bødekasser" og lignende).
Man skal i løbet af sommerferien udfylde tutorbekræftelsen (medmindre man er i Buret). Hvis man ikke gør det inden den deadline, som bestyrelsen fastsætter, betragtes man som udmeldt af foreningen.
