Er der fejl eller mangler på siden? Så skriv gerne til hacker(snabel-a)matfystutor.dk
Hackerwiki:IM
Velkommen til Mat/Fys-Tutorgruppens hackermanual til IMs computersystemer
Her kan du finde udvalg af artikler om IMs (Institut for Matematik) computer-systemer, relevante programmer for matematikstuderende og generelle gode tips for at få en god oplevelse med IT på IM. Du kan finde en oversigt over de artikler på wikien der henvender sig specifikt til matematikstuderende.
Hvis du har gode ideer til rettelser eller artikler kan du selv rette dem eller skrive til:
Staff
På systemguiden kan du finde svar på mange ofte stillede spørgsmål, samt finde ud af hvem du skal henvende dig til for at få hjælp. Lars Madsen sidder på matematik (lige overfor staff lounge), og kan normalt svare på alt. Ellers må man henvende sig til IT-HelpDesk.
Når du starter på Institut for Matematik vil du få udleveret et AU-ID (AU-mail), som du skal bruge for at komme på systemerne på instituttet. Du vil skulle tilknytte et kodeord til dit AU-ID, og derefter har du adgang til BlackBoard, instituttes computere, din matematik-mail og Selvbetjening på adressen mit.au.dk. Her findes desuden din universitets e-mail. Du bør tjekke begge emails regelmæssigt, eftersom der vil blive tilsendt relevante informationer til disse.
Instituttets computere
På instituttet findes kun Linux computere, der er placeret på 3. og 4. etage. Se mere her: IMs computere. Instituttet stiller også en række printere til rådighed for de studerende, hvor det også er muligt at printe fra din egen bærbare computer. Der er desuden trådløst netværk på hele universitetet som er tilgængeligt for alle studerende, se kom på nettet.
LaTeX
Institut for Matematik har et større site vedrørende LaTeX på http://math.au.dk/videnudveksling/latex/. Her finder man bl.a. links til hvad der skal installeres for at få LaTeX, samt adgang til bogen Introduktion til LaTeX.
De seneste år har MFSR også afholdt foredrag om brugen af LaTeX, som er en god idé at møde op til, hvis man ønsker at benytte LaTeX.
Se desuden Latex.
IM hjemmefra
Instituttets systemer er også tilgængelige hjemmefra via Internettet. Du kan få adgang til dem via SSH. IMs ssh-servere hedder ssh1.imf.au.dk og ssh2.imf.au.dk. Disse serverer kan også benyttes til sftp. Du kan selvfølgelig også bruge selvbetjening, email og så videre hjemmefra.
Links
Her findes en række relevante og uundværlige links, som dog ikke kun henvender sig til folk fra Institut fra Matematik.
Hvis du har en god idé til en artikel, skal du være velkommen til at skrive den, eller sende os en mail på wiki@matfystutor.dk.