5. Stormøde

Lasse Falck Nissen 1. september 2021

Kære alle dejlige tutorer,

Endnu en gang tak for nogle skønne rusdage - det har været herligt at opleve så mange glade russer og positive tutorer!

Nu skal vi kigge fremad mod næste vigtige begivenhed, nemlig rusturene. Derfor indkaldes hermed til 5. stormøde. Det finder sted tirsdag den 7. september klokken 18 i Fysisk auditorium.

Vi er kede af det sene tidspunkt. Vi har derfor i bestyrelsen besluttet, at der ikke ikke vil være kage til stormødet, men i stedet aftensmad i form af sandwich.

For at vi ved hvilken sandwich I ønsker, bedes I trykke på dette link og trykke, at I kommer og så skrive i kommentaren hvilken sandwich I ønsker.

Mødet vil dog stadig være obligatorisk for alle hold- og burtutorer, selvom man glemmer at bestille en sandwich. Hvis man ikke kan komme til mødet, skal man melde begrundet afbud til os på best@matfystutor.dk.

Mødets dagsorden er:

  1. Sandwich og Rød Tyr
  2. Formalia
  3. Evaluering af Rusugen
  4. Før Rusturen
  5. SOL
  6. Under Rusturen
  7. Efter Rusturen
  8. Kalender
  9. Spørgsmål
  10. Eventuelt

Under punkt 3 er der mulighed for at komme med kommentarer til rusdagene. For at undgå at bruge tid på emner Tutorbest allerede er opmærksomme på, bedes man læse referatet fra gårsdagens bestyrelsesmøde (på hjemmesiden under tutorer -> referater), inden man siger noget under dette punkt. Så bliver det et bedre møde for os alle :)